Altan

En hyggelig altan midt i storbyen

Du bor måske i en lille lejlighed midt i storbyen, hvor der ikke er grønne områder lige i nærheden. Eller der er måske en græsplæne ved din boligblok, men du kunne godt tænke dig at sole dig i fred og ro uden at føle, at hele blokken kan iagttage dig fra deres vinduer. Har du en lille altan, som du ikke rigtig har udnyttet? Så kan du skabe dit eget fristed, hvor du kan sidde i den friske luft i fred og ro.

Skab privatliv med et altansejl

Det er sol, sommer og 25 grader udenfor. Du har lyst til at sole dig på din altan og sidde i bikini mens du hygger dig med en god bog og en kop te. Men midt i storbyen er der ofte ikke langt mellem bygningerne, særligt ikke, hvis du bor i indre by. Så lige i bygningen overfor sidder der en fyr og iagttager dig af og til. Men du vil bare have fred, ro, sol og privatliv. Hvis du har et gelænder på din altan, kan du montere et altansejl. Disse kan fås færdiglavede. Er der ingen færdiglavede altansejl, der passer, kan du også få et fremstillet, som passer til din altan.

Afskærmninger til altanen – når du virkelig vil have fred

Et altansejl er måske ikke højt nok. Du har alligevel mulighed for at løse problemet. Du kan nemlig anskaffe dig en afskærmning til altanen. Den går langt højere op end et altansejl. Du får så også mindre sol, men får til gengæld mulighed for at sidde uforstyrret.

Skab hygge med planter og blomster

Nu har du fred og ro, men savner stadig det grønne. Du er glad for planter og blomster, men der er måske ikke plads på din lille altan til, at du stiller planter på gulvet. Så vil det være en rigtig god idé med en altankasse. De kan fås i forskellige designs og materialer. Du kan supplere med planter eller blomster i din yndlingsfarve og dermed skabe dit eget grønne område mit i storbyen.

Luk naturen ind og hold storbystøjen ude

Synes du stadig, at der er for meget storbystemning på din altan? Så kan du anskaffe dig nogle gode høretelefoner med en høj grad af lydisolering og lytte til en mp3 med naturlyde. Dette vil skabe en god og afslappet stemning, og du vil føle det som om du er ude på stranden eller sidder midt inde i skoven.