Inspiration

Inspirerende tilbehør til haven

Du har masser af muligheder for at finde inspirerende tilbehør til haven og få den til at se endnu mere smuk og unik ud.

Fuglehuse

Elsker du fugle, og vil du samtidig gerne gøre dem glade? Så kan du anskaffe dig et fuglehus. Sid i din have og slap af, mens du iagttager de søde fugle, som flyver rundt omkring og kvidrer. Fuglehusene findes i rigtig mange forskellige designs og materialer og er et klassisk tilbehør til haven. Så hvad enten du foretrækker et traditionelt fuglehus af træ eller et moderne ét af plastic eller metal, har du rigtig mange forskellige at vælge imellem. Du kan også supplere med et fuglebad. Så får du endnu mere liv og glæde i din have.

Væksttunneler

Har du overvejet at få en køkkenhave og dyrke dine egne planter? Så vil en væksttunnel være en god og billig løsning. Den fylder ikke lige så meget som et almindeligt drivhus, men planterne bliver beskyttet, mens de vokser op.

Smukke statuer og vaser

En havestatue ser altid smuk ud og tilfører haven et personligt præg. Havestatuer kan fås både af marmor og granit og kan fås i forskellige motiver, fx løver, elefanter, Buddhastatuer eller engle. Det vil også se rigtig flot ud med en smukt kunstnerisk udsmykket blomstervase af marmor, som du kan have din favoritplante i. Vaserne kan fås i mange usædvanlige og imponerende designs.

Udendørslys

Skal du holde sommerfest i din have eller have gæster på besøg om aftenen? Så vil det tilføre rigtig meget atmosfære og hygge med udendørslys i din have. Det er muligt at få udendørslys, som er batteridrevne, eller som skal sluttes til strømmen. Man kan få dem i forskellige varianter, der kan holde til det danske omskiftelige vejr. Vælger du en flot lyskæde, kan du anskaffe dig en, som både kan bruges udendørs og indendørs.